IT-virksomhed søger entusiastiske underdogs

Digital Marker i Horsens er en virksomhed med en eksplosiv vækst. Den begyndte i december 2020, men har allerede nu ordrer i bogen til en værdi af et mindre milliardbeløb de næste år og leder derfor akut efter personale. Men det er ikke lige meget hvem, forklarer den ene af virksomhedens stiftere og COO Cristina […]

Digital Marker i Horsens er en virksomhed med en eksplosiv vækst. Den begyndte i december 2020, men har allerede nu ordrer i bogen til en værdi af et mindre milliardbeløb de næste år og leder derfor akut efter personale.

Men det er ikke lige meget hvem, forklarer den ene af virksomhedens stiftere og COO Cristina Blanaru:

– Vi leder efter underdogs, fordi vi selv er det, og fordi de fortjener de samme chancer, som vi har fået, mener Cristina Blanaru, som har mere end 20 års erfaring med markering og kommunikation i internationale brands som Paypal, Viacom og Unilever Food Solutions.

Anders og Cristina sofa

Virksomheden bærer også præg af, at den langt fra er nogen klassisk IT-virksomhed. Når Cristina Blanaru og sin partner Anders H. Lange, CEO, ansætter nye medarbejdere, beder de ikke om forkromede CVer, men om lyst og begejstring:

– Det vigtigste for mig er, at det skal være sjovt at arbejde her. Det har en pris, men vi har ikke lyst til at have en virksomhed, hvor vi ikke er glade for at møde på arbejde, fastslår Anders H. Lange, den anden af virksomhedens stiftere, som ved siden af er Senior Strategic Advisor for EU og har arbejdet med brands som Gucci, Google og Disney.

Stifternes ønske om atypiske ansættelser smitter af på virksomheden, hvor en ung far har fået chancen for et ”step up” og blive udviklingschef, en ung, nyuddannet rumæner er en af de bærende programmører, og hvor en 60+’er står for virksomhedens regnskab.

– Det fungerer, fordi vi virkelig tror på underdogs. Vi ved, de kan udrette mere, end hvad der står eller ikke står på et CV. Vi kan se potentialet i dem, der ikke passer ind andre steder. Dem, der hellere vil lægge arbejdstid, så det passer til dem, og stadig levere til deadlines. Dem, der ikke trives i et 8-16 job, men vil have frie rammer, konstaterer Cristina Blanaru.

Digital Marker står i øjeblikket overfor en lancering af et værktøj til danske detailvirksomheder, som leverer webshop, markedsføring, økonomisystem og kortbetaling og hjælp til menneskelig ressourcer samt én samlet IT-løsning.

– Danske virksomheder gør bare det samme, som de altid har gjort, men glemmer at udvikle sig. Derfor er mange danske virksomheder 3-5 år bagefter sammenlignet med virksomheder i EU og USA. Vi vil tilbyde virksomhederne et værktøj, som giver ejerne overskud til deres kerneforretning og kunderne en adgang til at handle mere lokalt, siger Anders H. Lange.

FAKTA

– Digital Marker blev stiftet i december 2020 af Anders H. Lange og Cristina Blanaru, men har i realiteten været undervejs siden oktober 2019.

– Virksomheden leverer i dag på den ene side IT-løsninger til over 100 luksus fashion & beauty brands og har flere i ordrebogen og arbejder ved siden af på en platform, der skal hjælpe detailhandlen med at få kontakt til lokale kunder.

– Virksomheden beskæftiger 10 ansatte, men søger i øjeblikket efter personale til blandt andet udvikling af den ny platform og fremtidige projekter – Digital Marker er nemlig i vækst.

– Digital Markers advisory board består af personer med baggrund fra blandt andet Google, Morgan Stanley, Gucci og Tesla.

STATEMENTS FRA 2 MEDARBEJDERE

Tobias, udviklingschef:

Tobias arbejdende foran computer

“Jeg har en baggrund som sælger og fotograf, men jeg blev ramt af en arbejdsskade og blev derfor nødt til at gå i gang med noget andet. Før jeg kom hertil, arbejdede jeg i en IT-afdeling og har derfor lidt føling med udvikling. Her fik jeg chancen for dels at arbejde rigtigt med udvikling og med tiden blive leder for afdelingen, fordi Cristina og Anders ikke bedømmer én person på, hvad den på papiret kan, men hvad man vil.”

Ed, softwareudvikler:

Ed arbejdende foran computer

“Jeg har altid synes, at teknologi er spændende. Lige fra jeg som barn i Rumænien første gang fik en spilkonsol i hånden, til jeg i dag hvor jeg udvikler systemer. Efter jeg blev færdig som software udvikler fra VIA University var det vanskeligt at finde et arbejde. Jeg kunne godt få freelance arbejde, men det var i realiteten ‘free’ (ulønnet). Men via Jobnet fik jeg kontakt til Cristina, og jeg blev hurtigt glad for arbejdspladsen.”

Vores tech partnere